By:
Charlotte Holst, journalist

Klima-kriser påvirker investorer: Da tørken ramte Cape Town

Når naturkatastrofer opstår, rammes også pengestrømmene. Virksomheder og investorer må i stigende grad være opmærksomme på klima-risici. For hvor venter den næste storm, tørke eller oversvømmelse? Og hvad betyder det for afkastet? I Cape Town gav den årelange tørke stof til eftertanke og fik store virksomheder til at polstre sig til fremtiden.

Mark

Oversvømmede havne, tørkeramte landområder og storme, der raserer bygninger. Også virksomheder – og dermed deres investorer – rammes, når naturkatastrofer opstår. Og erhvervsliv og kapitalforvaltere må i stigende grad forholde sig til den uberegnelighed, som følger med klimaforandringerne.

I 2015 ramte en langvarig tørke Western Cape og storbyen Cape Town, der har cirka fire millioner indbyggere, og varede helt frem til foråret 2018. Området var skræmmende tæt på ‘Day Zero’ – en lukning af hanerne, hvor byens borgere ville være henvist til offentlige vandposter.

Vandposter
Klimaforandringer har en lang række konsekvenser – og en af dem handler om vand.

Men ikke kun borgerne blev ramt. Også store virksomheder måtte i alarmberedskab, da vandforsyningerne skrumpede. Landbrugssektoren bruger 63 procent af vandet i Sydafrika og hos Distell – Afrikas førende producent af vin, spiritus og læskedrikke – gjorde tørken ondt.

- Landbrugssektoren var hårdt ramt, og det ramte os på vinproduktionen. Den industrielle del af vores forretning var også alvorligt påvirket. Det tvang os til at konfrontere ‘den nye norm,’ siger CEO hos Distell, Richard Rushton.

Richard Rushton

Richard Rushton

CEO, Distell

Den nye norm

Nordea investerer mere end en milliard euro i sydafrikanske virksomheder. For at beskytte kundernes langsigtede aktiver og få et billede af, hvordan virksomhederne håndterer knapheden på vand, har Nordea undersøgt seks casevirksomheder fra forskellige sektorer og set på deres modstandskraft i forhold til vandsituationen.

- Klimaforandringer har en lang række konsekvenser – og en af dem handler om vand. Vi bør forstå rækkevidden af dette og lære af steder som Cape Town for at kunne se og afbøde konsekvenserne og tilpasse vores investeringer i relation til knapheden på vand og tørke.

Nordeas analyse viser, at når krisen indtræffer, skærpes opmærksomheden. De knappe vandmængder gjorde virksomhederne bevidste om, hvor udsatte de er, og de har handlet derefter. Flere har indført akutte handlingsplaner for at håndtere vandmangel, og planerne er forvandlet fra røde ‘alarm-planer‘ til at være ‘den nye norm’, som Richard Rushton nævner. En slags rettidig omhu i forhold til lurende naturkatastrofer.

- Vi ved alle, at vand er essensen af liv. Og det faktum, at der var risiko for ‘Day Zero,’ betød, at vi måtte tage de tiltag, vi allerede havde i gang, til et helt nyt niveau, siger Richard Rushton.

Ristriktioner
Den langvarige tørke betød, at bevidstheden om, at vand skal behandles nøjsomt, blev skærpet.

Nøjsomt og sparsommeligt

Distell har investeret i opsamling og behandling af spildevand og genanvendelse, og i juni 2018 havde man reduceret vandforbruget med 38,1 procent. Også de andre casevirksomheder har reduceret deres vandforbrug.

- Vi regner med, at som den knappe ressource det er, går prisen på vand kun op. Vi skal behandle vand nøjsomt og sparsommeligt og beskytte det som en skrøbelig vare, siger Richard Rushton, der påpeger, at projekter og investeringer i vand-optimering og besparelser ikke giver et straks-afkast, men bidrager til et langsigtet skift i mindsettet i hele virksomheden og hos leverandører.

- Bevidstheden om at vand er en skrøbelig vare, man skal værne om, er et afkast, du ikke kan måle. I hele Western Cape har tilgangen ændret sig hos virksomhedsledere. Når du står over for sådan en trussel, sådan en katastrofe, så kommer der en langt større forståelse, siger han.

En stærk tro

I Distells værdikæde befinder landmanden Theo Basson sig. Han er fast leverandør til Distell og er smerteligt bevidst om, hvor afgørende vand er. I tre generationer har hans familie dyrket vindruer. Tørken ramte hårdt, fortæller han og peger på, at man i vinområdet i Darling måtte skære 50 procent af udbyttet. Det er svært at lægge business-planer, siger han.

- Når vi tænker på vandrensningsløsninger og tørkestrategier, er det ikke for at øge produktionen eller profitten, men mere for at mindske risikoen, siger han og forklarer, hvordan vejret har ændret sig:

- For 20 år siden kom koldfronterne ind her. Det betød, at det var meget mere regnfuldt heroppe i bakkerne. Det regnede stille og roligt i en uges tid, hvor du ikke så solen. Der var god tid til, at regnen kunne trænge ned i jorden. Nu regner det voldsomt en hel eller måske kun en halv dag, og så kommer solen.

Det mere ekstreme og uberegnelige vejrmønster gør det svært at lave langsigtede investeringer og planer, siger Theo Basson, der ikke føler, han kan gøre andet end at holde fast i troen.

- Du er nødt til at have en meget stærk tro – en tro på, at næste år bliver et godt år, at regnen vender tilbage. Du skal blive ved med at tro, også selvom du halverer dit udbytte.

Feroz Koor
Feroz Koor er bæredygtighedsdirektør hos Woolworth.

Vand-planer hos Woolworth

En anden af de store virksomheder, Nordea har besøgt, er Woolworths – supermarkedskæden, hvor bæredygtighed og lokalt producerede varer er i højsædet. Her har man i mange år haft et program for ‘holistic agriculture development’ – udvikling af et bæredygtigt landbrug.

- Vand har hele tiden være på vores agenda og været en af de centrale risici, vi har arbejdet med, de seneste otte til ti år. Vi taler konstant med vores bønder om vand og forbruget af det, så vi var til en vis grad velforberedte, siger Feroz Koor, bæredygtighedsdirektør hos Woolworth, om den langvarige tørkeperiode. Alligevel satte den noget i gang.

- Tørken fik os til at arbejde mere intenst på langtidsplanlægning i forhold til klimaforandringer og betydningen af vand. Vi ved, at den vestlige region løbende vil blive mere tør, siger han.

Størstedelen af varer hos Woolworth er produceret lokalt.

- Vi ser på: er vi nødt til at flytte, bør vi kigge på alternativer i leverandørkæden? Vi vil ikke begynde at importere. Vi vil arbejde MED vores leverandører og se på, hvor vi kan flytte hen. Måske længere nordpå hvor der vil komme mere regn i fremtiden, fortæller Feroz Koor.

- Hvis du ikke håndterer de udfordringer ansvarligt, skaber du større udgifter for virksomheden og giver os mindre afkast. Vand er en ekstremt vigtig ressource. Hvis vi ikke har tilstrækkeligt med vand – både til befolkning og virksomheder – løber vi en enorm risiko for ikke at få det igen, vi gerne vil: Gode afkast som er både ansvarlige og bæredygtige, forklarer han.

For Nordea – som den største nordiske bank og investor – er det væsentligt at være tæt på udfordringerne og besøge virksomheder og steder på kloden, der er udsatte, såsom Cape Town. Både for at lære og få mere viden, men også for at forstå: hvad er løsningerne, som vi kan investere i eller yde lån til.

Læs Nordeas rapport: Waterproff investments - analysis of water-related risks within South African companies